|
MC Hansen er sanger, sangskriver, guitarist og bandleder. I foråret 2004 udkom MC Hansen Bands første plade "Bogrough Junction" med ni sange om livet i byen af samme navn på MC Hansens eget selskab Bogrough Records. MC Hansen har spillet godt og vel 300 koncerter gennem de sidste tre år med sit orkester og duoen MC Hansen & Rune Højmark på scener over hele Danmark og i Sverige. MC Hansen bidrager endvidere med et nummer til Copenhagen Bluesfestivals (www.copenhagenbluesfestival.dk) kompilations- cd The Copenhagen Blues sessions vol. 2, der har til hensigt at promovere dansk bluesrelateret musik i udlandet. I forbindelse med Meltdown beskæftiger MC sig primært med husbandet, tilmeldinger, lyd og teknik og PR-arbejde. Som medlem af husbandet spiller han guitar og lap steel og synger både forsang og kor.
”Denne
særdeles ”outspoken” eksil-englænders blanding af bombastiske
politiske udmeldinger, sort-humoristiske krumspring og humanistiske
finurligheder har tidligere hærget diverse fora, og [han] har mere end én gang
rusket op i singer-songwriternes rækker med sine veloplagte sange.” Peter
Bøggild, Mymusic.dk ”Jeg tror ganske enkelt ikke tonerne stemmer overens.” Krede, D’Store Mix ”En folk-inspirerede ballademager!” Helle Juhl Lassen, mymusic.dk ”….11 sange der på hver sin måde er lige gyselige.” Thomas Broge-Starck, Soundvenue ”...det ville være helt utroligt at høre denne vokal og denne sang sammen med et stort, velspillende orkester à la Radioens Underholdningsorkester.” Holger Luth, Mymusic "Damaged in Transit er en meget velkommen udgivelse i et tit lidt homogent og forudsigeligt musikmiljø. Den til tider bizarre og manierede musik og de underfundige tekster har et teatralsk potentiale, hvor det groteske og det menneskelige forenes på en grum og poetisk vis.” Christian Schlelein, mymusic.dk ”…..tonerne hænger ganske fint sammen.” Sune Holm Pedersen, Mymusic.dk I forbindelse med Meltdown har Phileas rollerne som kapelmester og vært og tager sig af tilmeldinger, PR-arbejde og webdesign. I husbandet spiller han keyboards og synger både forsang og kor.
Jacob tager sig af plakater og flyers og det grafiske i øvrigt, samt webdesign. I husbandet spiller han trommer og percussion.
MOJO Blues Bar er i dag landets førende bluesspillested, og det er nok et af de få spillesteder i Europa, som har levende musik hver aften med hovedvægten lagt på blues og beslægtede stilarter. Det er selvfølgelig først og fremmest de danske blues musikere, der sætter deres præg på stedet, men der er jævnligt besøg fra det store udland - USA, England, Tyskland og de skandinaviske naboer. Publikum spænder vidt med hensyn til baggrund og alder - MOJO er for alle, som kan lide god blues og det der ligner. For nogle fanatikere er blues noget, der kun kan spilles af gamle negere med guitarer lavet af cigarkasser (de findes, og det lyder fedt!), men på MOJO kan du opleve en meget bredere scene. Der er både de gamle garvede og de helt unge - og ikke så sjældent i flot samspil. Men MOJO er ikke et
missionshus for blues - du kan godt løbe ind i aftener med soul, rock,
blues rock, rock blues, zydeco, bluegrass m.m. - og i weekenden er der
ofte nat-danse-DJ på, som i MOJOs ånd leverer et alternativ til
diskoteker og technoklubber.
|