Project Meltdown

 

Beskrivelse

 

Project Meltdown er en sangskriver-aften, der foregår en gang om måneden på Mojo Blues Bar i København.  Til disse aftener mødes 3-4 gæstesolister og et 5-mands husorkester, hvoraf 2 eller flere medlemmer også er faste solister, og optræder sammen.

 

Gæstesolisterne findes gennem en tilmeldingsproces, med udgangspunkt i projektets website, www.meltdown.dk, og per direkte invitation.

 

En del af forberedelserne foregår over Internettet således, at solisterne sender lydfiler og becifringer til husorkestrets musikere.  På selve dagen mødes alle deltagerne kl. 17:00 på Mojo, stiller op og spiller materialet hurtigt igennem indtil døren åbnes kl. 20:00.  Kl. 21:30 går bandet og gæsterne på scenen og spiller to sæt bestående af gæstesolisternes og de faste solisters originale sangmateriale.

 

Formål

 

  1. At udforske solokunstners muligheder for at optræde live og evt. turnere med et band i ryggen.  Et landsdækkende kunstner-netværk giver mulighed for at a) bruge lokale folk, frem for at transportere eget band, og b) benytte sig af gensidighed, frem for betaling i evt. tilfælde af høj PR-værdi men knappe midler.
  2. At skabe et alternativ til den traditionelle band-struktur i rytmisk musik, ved at give musikerne flydende roller med plads til personlig udvikling.
  3. At skabe et landsdækkende netværk af kunstner-musikere (dvs. solister, der også er i stand til at akkompagnere andre), der samler resurser og bidrager til hinandens projekter (både mht. live-optræden og studie-indspilninger).
  4. At fremme ideen om diversitet i musikalske sammenhæng, herunder koncerter og band-sammensætninger således, at publikummet får en rigere oplevelse.  Hertil arbejder vi også på, at nedbryde grænser mellem musikere, der opstår som følge af genre- og generationsforskel, etniske og baggrundsmæssige forskel, forskellige faglige grundlag.
  5. At eksponere både solokunstnere og et evt. kunstner-band (dvs. et band, der består af kunstner-musikere) over for bookere, spillesteder, festivaler mm.  
  6. At skabe en modvægt og et alternativ til kommercialisering, konkurrence, egoisme og enegang I musikalske sammenhæng.
  7. At fremme ideen om fællesskab, både som en forudsætning for, og et produkt af musikalsk kreativitet.

 

Videreudvikling

 

Vi arbejder på en udvidelse og videreudvikling af Project Meltdown på flere fronter:

 

  1. Vi har indgået et samarbejde med Studenternes Hus i Næstved om at lave Meltdown-aftener med lokale solister.  Blandt formålene er, at puste nyt liv i den lokale livemusik-scene for originale kunstnere og skabe et alternativ til kopi- og jambands.
  2. Vi har indgået et samarbejde med Kulturstaldene i København om at lave Meltdown-aftener på Café Mandela som en direkte udvidelse af projektet, som det nu foregår på Mojo.  To Københavnske scener (med hver sin stemning) giver mulighed for at lægge vægt på nogle flere aspekter af projektet og materialet, end der er muligt på nuværende tidspunkt.  Sådan fordobler vi også eksponeringen af kunstnerne.
  3. Vi har planer om, at gør Meltdown-bandet til et hold, der består udelukkende af kunstner-musikere (evt. med skiftende lokale sammensætninger), og præsentere Meltdown i en rejsende udgave landet rundt.