|
Foreningen Meltdown
Generalforsamling + musikalsk underholdning med Mads Mouritz Meltdown
holder generalforsamling onsdag d. 21. maj, kl. 19:00 i Råhuset, Halmtorvet
13, 1700 V. Alle velkomne, medlemmer som ikke-medlemmer (dog kun medlemmer har stemmeret). Der bliver mulighed for at
melde sig ind i foreningen fra kl. 18:00. Medlemskab koster 100 kr. for et
år. Kl. 21:00 præsenterer vi Mads Mouritz, sanger, sangskriver og komponist.
Debuterede i 2004 med det engelsksprogede album ’This
Chaos Called Love’ på
eget label. Har siden haft en omfattende koncertvirksomhed i både Danmark og
USA, og udkom i foråret 2007 med et nyt engelsksproget album. Dagsorden: 1. Valg af dirigent og referent 2. Formandsberetning 3. Godkendelse af regnskab 4. Beretninger vedr. aktiviteter/projekter: ·
Project Meltdown eller dens evt. efterfølger ·
Sankt Hans ·
Freeform ·
Black Friday Sessions og Interaktiv Scene 5. Indkomne forslag 6. Valg af bestyrelse: ·
·
·
7. Valg af revisor 8. Evt. Myspace, matematik og den ægte vare Vi
oplever et paradoks: De aktiviteter og arrangementer, foreningen står for er
godt besøgt og ideerne mødes med begejstring. Alligevel har vi svært ved at
tiltrække medlemmer. Forståeligt nok: Begrebet ’forening’ signalerer for
mange noget tørt og tidskrævende, lange møder med snaksalige brokkehoveder. Jeg har
det også sådan, og derfor var det meningen, at Meltdown skulle være noget
andet helt fra starten af. Det er det faktum, at vi står for noget spændende,
der gør os spændende, og ikke endnu en snak-fabrik eller navlepilleri-kreds.
Vi er ved at bygge noget, og hver gang vi holder et arrangement eller
nyt projekt bygges der mere på. Vi lever
i en tid, hvor ’netværk’ i manges opfattelse er kommet til at betyde
Myspace.com, og fred være med det. Meltdown handler om et alternativ i ægte ’space’: Vis hvem du er og hvad du kan, og sådan
lærer vi hinanden at kende. Bidrag til noget, der er større end dig selv og sådan
bliver vi store. Der er godt nok kun 6 graders adskillelse mellem to
mennesker på Jorden (siger matematikerne), men det er ringe trøst, når vi
ikke ser hinanden i øjnene, ikke har tid til den storhed, der kan ligge i
fælles kreativitet. Jeg tror, vi går forbi potentialet for denne storhed hver
dag, uden at se det. Myspace og matematik er
spændende værktøjer, men ingen erstatning for den ægte vare. Når
deltagere udtrykker begejstring for vores projekter, er det fordi disse har
haft betydning for dem personligt. Der er mange, der i dag kender hinanden og
samarbejder sammen som følge af et tidligere Meltdown-projekt.
Hver gang det lykkes os at samle 10 eller flere musikere på samme scene i
løbet af en aften opstår der vekselvirkninger mellem nogle af dem, der peger
i nye retninger, skaber nye sammensætninger, ny spændende kunst henne ad
vejen. Meltdown har sat meget i gang, der kører af sig selv. Men
Meltdown skal have lidt igen, så den kan fortsætte med at være sådan en
kerne. På den
praktiske side: Meltdowns projekter koster penge,
som vi får i støtte fra forskellige kilder, f.eks. de kollektive midler,
fonde, kommuner osv. Mange af disse sponsorer kan ikke søges privat.
Det kræver en demokratisk forening med alt det væsentlige på plads, hvilket
kræver et vist antal medlemmer. Hvis man ikke gør andet end at melde sig ind,
betale sit kontingent og dukke op til et arrangement i ny og næ (hvilket er
gratis for medlemmer, men intet krav!), så yder man faktisk en stor hjælp.
Bedre endnu, hvis man kommer til generalforsamlingen og er med at vælge
bestyrelsen. Bedre endnu, hvis man selv stiller op til en bestyrelsespost.
Men det kræves ikke. 100 kr. og navnet på en liste over medlemmer udgør mere
end blot en erklæring om, at kulturlivet kræver en indsats: det er en
kulturel indsats i sig selv. Læs mere
på www.meltdown.dk
og meld dig ind! Let's
make it happen Phil Nice Formand, Foreningen
Meltdown |