|
Meltdown Revy Den månedlige minifestival i Råhuset....og mere... "Project Meltdown er en levende størrelse, der bryder med de normer og personlige værdier, man som solokunstner næsten altid holder lidt for fast i. Her er det ikke kunstneren, men musikken der er i front, og det er ikke det færdigpudsede musiske produkt der viser vejen, men det organiske nu-og-her-produkt der får lov at bevæge sig på egen hånd. For Project Meltdown er ikke bare nogle fantastiske folk der er gået sammen om at smelte de tykke vægge der burer solokunstnere inde, men også en gruppe der formår at fungere som en helhed sammen med enhver solokunstner de tager ind i deres midte. Der er plads til leg, ændringer, improv og overraskelse - og det er netop som musikken bør være; hver en Meltdown koncert er absolut unik, og eksisterer kun i det kostbare nu den finder sted i. Det er ikke alene en udfordrende (op)gave for solisten, men også en unik oplevelse for publikum." Persille Ingerslev, solist og medlem af Meltdown Ideen Meltdown
Revy handler om, at samle en stald af solister, musikere og kunstnere, der er i
stand til at optræde i fællesskab. Det handler om, at dele rampelyset
med andre, og lade eget ego glide i baggrunden, til fordel for helheden, for
oplevelsens skyld. Det handler om, at omdefinere gamle koncepter som
'show' og 'band', sådan at bandet rummer et helt show, og at showet og bandet
er et. I praksis er bandet i konstant udvikling: der bliver inddraget nye solist-medlemmer løbende, og bandet definerer sig selv ud fra de personer, der er til stede den pågældende aften. Dette foregår som en del af en månedlig showcase-koncert i Råhuset, hvor der præsenteres forskellige solister og bands, der opfordres til at samarbejde, jamme og ellers finde sammen i den kunstneriske oplevelsens tjeneste. Se program. I fremtiden håber vi, at kunne komme rundt til andre spillesteder med et rejsende showcase af samarbejdende kunstnere. Hvorfor?
Vi ønsker både bandstrukturer uden hierarki og koncertprogrammer uden rangorden. I vores verden er alle kunstnere ens og lige vigtige for den samlede oplevelse. Vi vil hjælpe os selv ved at hjælpe hinanden, ud fra princippet, 'hvad man giver, får man igen.' Det er ikke moderne, og det er ikke nyt, men det virker!
Hvem er vi?
Vær med på holdet Vi vil gerne høre fra folk, der er interesseret i at hjælpe med Meltdown Revy. Dette omfatter alt fra musikere og faste solister, til folk, der kan noget med lyd, PR eller noget tredje. Måske vil du bare opleve indefra, hvad vi har gang i, for at se om der er en rolle for dig. Det skal du være velkommen til. Klik og hør nærmere.
Billeder: Erik Klitgaard C 2005 www.eric-photo.dk
|