|
Interview, d. 01.12.2004
(af Peter Bøggild, Mymusic.dk)
PB: Hvordan er Project Meltdown blevet til? PHILEAS: Jeg ledte for
nylig efter muligheder for at få Støjkonferencens folk (stoejkonferencen.mymusic.dk)
ud at jamme/spille sammen. I den
forbindelse skrev jeg til alle de Københavnske spillesteder, jeg kunne finde,
med en ide om et projekt, hvor songwritere og andre solomusikere kunne komme
sammen om at spille deres eget og hinandens musik live.
Jeg var til en vis grad inspireret af Club Junction (www.clubjunction.com),
som er en slags showcase, hvor songwritere spiller deres materiale hver for sig.
Forskellen ville være, at man havde et husband, bestående (mere eller
mindre) af kunstnerne selv, som kunne akkompagnere hver kunstners optræden.
Eller sagt på en anden måde: til hver showcase danner vi et band, hvis
medlemmer har hver deres tur i rampelyset.
PB:
Hvad har I brug for lige nu og her? (spillesteder, aftner, flere medlemmer,
penge...) PHILEAS: Lige nu har vi
allermest brug for flere tilmeldinger fra songwritere.
Vi har indtil videre tre datoer i kalenderen næste år, i januar,
februar og marts, som bliver en slags prøveperiode.
Vi skal helst bruge mellem 5 og 8 solister til hver showcase, hvor de to
godt kunne være MC Hansen og Phileas, hvis det er, men vi vil helst have mange
solister at vælge mellem og som vi kan sætte sammen i optimale (for ikke at
sige eksperimentale) kombinationer. Indtil nu har omtalen ikke været god nok de
rigtige steder, og det kan vi mærke med det beskedne antal af tilmeldinger.
PHILEAS: Som sagt har vi
tre datoer, og forudsat det går godt, så fortsætter vi med en showcase pr. måned
på Mojo. PB:
Hvordan håber du på at det udvikler sig på langt sigt? PHILEAS: En del af ideens
grundlag ligger i, at det er svært at samle folk til et band, når man er
songwriter. Man står alene i en
slags punkt-22-situation, hvor man gerne vil ud og spille live, men ikke har
nogen at spille sammen med. For at
lokke dygtige folk til er man nogle gange nødt til at have spillejobs i
forvejen (og gerne mod betaling), men det er svært at skaffe jobs til et band
som ikke eksisterer i forvejen. Jeg håber, at Meltdown fører
til nogle langvarige partnerskaber, i form af bands og andre former for
samarbejde. Songwritere har meget
til fælles: de vil næsten altid spille eget materiale for ingen penge, så
hvorfor ikke benytte sig af hinandens kundskaber og spillelyst, mens vi deler
rampelyset? Om der kommer
permanente bands ud af det, eller bare et stort flydende netværk af
samarbejdsvillige folk gør ikke det store forskel: i virkeligheden og på længere
sigt er alt flydende, så det kommer ud på et. Bands er ofte præget af et
centralt ego og andre, der hænger med, så længe de gider.
Jeg håber på, at vi kan udvikle os, både som musikere og kunstnere,
hen imod noget mere konstruktivt. En
situation med flere samlede solister kræver, at ego'erne pakkes væk eller nedlægges
på en eller anden måde. Det ER
muligt (jeg bruger tit Mothers Of Invention som eksempel), og selv om det måske
er en svær og krævende opgave, så synes jeg alligevel, det er umagen værd.
Vi kan simpelthen lære af hinanden, hvis vi lærer at åbne os til
andres bidrag og kritiske blik. Udover
det kræver vi af deltagerne, at de spiller to roller, både som band-medlem og
solist, som indeholder en sund egoterapi i sig selv. Som musikere og songwritere kan vi have gavn af, at lære
noget af den østlige ydmyghed, der gør en i stand til at lade sig spilles af
musikken, frem for den vestlige kontrol, der får man til at tro, at musikken er
skabt af os. Man kunne hermed sige,
at projektet også har en slags åndeligt/mystisk formål på længere sigt!
|