I anledning af Project Meltdowns 1 års fødselsdag (+ Jesus' fødselsdag, hvis man vil....) holder vi

Meltdown jam og hygge, tors. d. 15. december, Studenternes Hus, Jernbanegade 10, Næstved, kl. 20:00

Deltagende i husorkesteret Meltdown:

Phil Nice: klaver & andre tangenter, 'konferencier'

Jacob Lundby: trommer

Torben Jørgensen: kontrabas

MC Hansen: guitar

Lars Harboe: guitar

 

Genrer: jazz, blues, verdensmusik

Kom og jam med!

Musikere og solister bydes velkommen til en stor og lækker scene med god lyd og lidt af hvert rent genremæssigt, fra jazz- og bluespræget originalmusik til gamle standards og måske lidt julemusik....

 

Til dem, der husker Grand Cafe:

Forvent noget andet.  Stedet er både musiker- og publikumsvenligt, og ingen råber efter 'Himmelhunden'.....

 

Til musikere:

Vi stiller op med PA-anlæg + lydmand, mit gode gamle Fender Rhodes + Clavinova, et par guitarforstærkere, et trommesæt og en skov af mikrofoner. 

Man behøver ikke tilmelde sig for at deltage, men vi vil gerne høre fra jer alligevel!  Og sådan kan man også få sit navn på plakaten.... 

 

Og for resten.....

Project Meltdown er en slags sangskriver-aften, der foregår 2 gange om måneden på Mojo Blues Bar og Cafe Mandela, hvor solister kommer sammen om at spille hinandens musik.  Meltdown er også et band, der består af samarbejds-tørstige solokunstnere, der samler kræfter, deler rampelyset, og danner kernen i et voksende netværk. Mandela-afdelingen er forholdsvis ny, og går ud på, at samle en permanent stald af kunstnere, der er i stand til at spille hinandens materiale.  Det er vores hensigt, at give kunstnerne et forum for at eksponere sig i fællesskab, både på hjemmebanen i København og på turne.

Vi glæder os til at hilse på jer.

Hilsen

Phil Nice/Project Meltdown 

 

Tilbage