Meltdown en succes Vores første Project Meltdown d. 25. januar 2005 erklæres hermed en succes. Eksperimentet var lidt langt ude, for det handlede om at bryde nogle af underholdningens veletablerede regler. De fleste eksperimenter foregår bag lukkede døre i et kontrollerede miljø, men vores handlede netop om publikummets tilstedeværelse og dens effekt på musikernes evne til at samles og samarbejdes under pres. Og det fungerede godt. Bandet mødtes for allerførste gang kl. 17:00 (efter at have vekslet sætlister, mp3`er og becifringer over nettet) og optrådt offentligt sammen kl. 22:00 samme aften. En farlig opskrift. En slankekur for livemusikken, der minder ikke så lidt om filmverdenens Dogme `95....... Det er bestemt et resultat, vi kan bruge fremover. Project Meltdown skal fortsætte hver sidste tirsdag i måneden fremover. Udover det åbner projektet muligheden for at lave andre events rundt omkring i landet og i forskellige sammenhæng. Nu ved vi i princippet, at det er muligt at spille en showcase aften hvor som helst, uden at hver solist behøver at trække deres eget band med. Og så ved jeg som artist, at jeg kan tage imod invitationer til at spille rundt omkring, uden at måtte bekymre mig om, at jeg bliver backet af dygtige musikere, når jeg nu bare er parat til at backe andre til gengæld. Det handler om netværk og networking. Vi bliver ganske enkelt stærkere af, at komme ud af hver vores lille beskyttende hjørne og udveksle med hinanden. Alexander Vesterlund, solist d. 25. jan. 2005: "Project Meltdown er muligheden for at blive hørt når man som sangskriver gerne vil ud og spille, og i takt med udviklingen, hvor flere og flere gerne skulle dukke op til den månedlige session på Mojo, er der lagt op til at skabe et netværk af musikere og sangskrivere der alle hjælper hinanden med at fuldføre de drømme vi hver især har omkring musikken. I Project Meltdown er jeg ikke forpligtet til at øve to gange om ugen, meget kan ordnes online, aftale, lytte til hinandens musik og således bliver den endelige session en spontan oplevelse, hvor sangene er skåret ind til benet uden at de er gennemøvet i timevis. Det giver mig en spænding, men også frustrationer: Hvad skal vi stille op med dette, kan vi nå det? Men i øjeblikket hvor man står på scenen og er på, så er det op til øjeblikket og de enkelte musikere at skabe den ønskede sammenhæng. I Meltdown spiller man med forskellige musikere, der alle arbejder for at finde frem til roden i det enkelte nummer. Det er ligeledes spændende at se hvordan de andre musikere formår at "gribe" sangen an, da der gerne skulle være plads til at tilføre musikken noget nyt, så man i Meltdown også kan udvikle sig som songwriter og komme videre, få nye idéer. Jeg glæder mig til næste gang." Det gør jeg også! Hilsen Phileas Modtag nyhedsbrev Tilbage